Vedtægter for Ravnshøj Borgerforening

Vedtaget på generalforsamling den 22. marts 2023

§1 Foreningens navn
Foreningens navn er Ravnshøj Borgerforening.
Foreningen kan kontaktes ved henvendelse til et bestyrelsesmedlem eller via foreningens
Facebook side/Hjemmesideluctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

§2 Formål
Foreningens formål er at bevare og udbygge landsbymiljøets bedste traditioner, at virke som
talerør overfor myndighederne og at arbejde for områdets trivsel og udvikling.
Det tilstræbes, at foreningen er i tæt kontakt med den lokale repræsentant i Distriktsrådet.

§3 Medlemsskab
Enhver, der har fast bopæl eller nær tilknytning til området, kan gennem et bestyrelsesmedlem
optages i foreningen. Medlemsskabet er knyttet til husstanden på den enkelte adresse. Ved
fremmøde til generalforsamling eller andet, hvor der skal foretages afstemning, har hver
husstand én stemme. Bestyrelsen fastsætter kontingentet.

§4 Generalforsamling
Den ordinære generalforsamling afholdes i første kvartal og skal indkaldes med mindst 2 ugers
varsel. Forslag fra medlemmer, der ønsker en sag behandlet på generalforsamlingen, skal være
bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal mindst indeholde flg. punkter:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Regnskab
4. Indkomne forslag
5. Valg
6. Fremtidig virksomhed
7. Eventuelt

§5 Ekstraordinær generalforsamling
Hvis bestyrelsen mener, at det er vigtigt at høre medlemmernes mening om væsentlige sager,
kan der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. Ligeledes kan mindst 20
stemmeberettigede medlemmer ved henvendelse til formanden forlange indkaldt til
ekstraordinær generalforsamling.

§6 Bestyrelsen
Bestyrelsen består af 7 medlemmer, 2 suppleanter og 2 bilagskontrollanter.
Bestyrelsesmedlemmerne er valgt for 2 år ad gangen og 3 henholdsvis 4 afgår efter tur.
Suppleanter vælges for 1 år ad gangen. Bilagskontrollanter vælges for 2 år, og der afgår 1 revisor
hvert år.
Endvidere kan bestyrelsen udvides med 2 ungdomsmedlemmer (16 – 22 år), som vælges for et år
ad gangen. Betingelse for valg er, at ungdomsmedlemmerne selv er fuldgyldige medlemmer af
foreningen jf. §3, eller at forældrene til ungdomsmedlemmerne er fuldgyldige medlemmer af
foreningen.
Lykkes det ikke at opnå valg af 7 medlemmer, og der derved opstår en situation med et lige antal
bestyrelsesmedlemmer, tæller formandens stemme dobbelt i tilfælde af stemmelighed.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær ved første
bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen, som afholdes senest 14 dage efter.

§7 Foreningens vedtægter
Ændringer af foreningens vedtægter kan kun ske på en generalforsamling og skal vedtages med
2/3 flertal af de fremmødte.

§8 Foreningens opløsning
Foreningen kan kun opløses, hvis 2/3 af den ordinære generalforsamling stemmer for det, og når
mindst halvdelen af de fremmødte medlemmer på en ekstraordinær generalforsamling, der skal
afholdes indenfor én måned efter den ordinære generalforsamling, også vedtager det.
Foreningens overskydende midler fordeles til almennyttige formål i foreningsområdet.